Kaffe på Holtgaard

25/6 2019

Kære alle

Som noget nyt i år, tilbyder vi lækker økologisk fairtrade kaffe fra Opalaca højlandet i Honduras. Vi har i samarbejde med et lokalt kafferisteri, Clever Coffee, fået fat i det helt rigtige udstyr og lært at brygge en virkelig god kop kaffe. Så hvad enten du ønsker at nyde en kop kaffe i vores lille kaffe-lounge eller på turen hjemover efter selvpluk, er begge dele nu muligt på Holtgaard. Imens du nyder kaffen, kan du i gårdbutikken læse mere om kaffens oprindelse samt de bønder du støtter ved dit køb. De ristede kaffebønner sælges også i poser af 250g.


I gårdbutikken finder du selvfølgelig stadig de sædvanlige lækkerier, men desuden også gammeldags mælkeis lavet af jersey-mælk, friskbagt surdejs-fuldkornshvedebrød og friskmalet fuldkornshvedemel af korn fra Holtgaard.


Ønsker du at komme forbi til selvpluk af jordbær eller ærter, bookes tid på https://holtgaard.dk/page/openbooking - vær’ opmærksom på at der allerede er mange fuldt bookede dage. Det er bedst at komme på en hverdag, for at undgå kø og travlhed i marken.