Opstart af selvpluk

Book en tid til selvpluk via vores nye hjemmeside

Kære alle


Vi har på baggrund af stor efterspørgsel og et stort antal jordbær tidligt på sæsonen, valgt at åbne op for selvpluk på Holtgaard, allerede fra lørdag d. 2-6 2018 i tidsrummet 10-17. Prisen for selvpluk er i år 36 kr/kg. I kan allerede nu gå ind på www.holtgaard.dk for at booke en tid via vores bookingsystem. Vi beder alle, som ønsker at selvplukke, at booke en tid. Det er nødvendigt for at sikre, at vi har jordbær nok til alle. Vi beder Jer ligeledes respektere, at vi hurtigt kan løbe tør for ledige tidspunkter til at selvplukke her i begyndelsen. Løbende vil vi åbne op for flere tider, så tjek regelmæssigt bookingsiden, for nye tider. Det glæder os enormt meget, at så mange viser interesse for at besøge gården - I er meget velkomne hos os.  


Desuden har nogen af Jer opdaget, at den gamle hjemmeside er byttet ud med en ny. Vi håber at I vil tage godt imod den. Hvis I opdager fejl eller mangler, hører vi gerne fra Jer, så vi kan få gjort noget ved det hurtigst muligt. I øjeblikket arbejder vi på at få vores nye integrerede bookingsystem op at køre, meldingen fra udviklerne er, at vi er tæt på. Dog skal der udføres en del tests, før vi tør at slippe det løs. Det ser vi meget frem til, og håber det også er noget som kan glæde Jer, som flittigt har benyttet det nuværende system.


I denne uge er vi begyndt at levere vores jordbær til flere salgssteder. I kan således finde vores jordbær hos: Gylling Daglibrugs, Ørting Handelsplads, Daniels Gartneri hos Fru Møller, Annes Sandwich, Kvickly i Odder, Paradiset Gårdbutik, Superbrugsen i Malling, Superbrugsen i Skåde og til sidst ved Svend’s Radissen på Ingerslev Boulevard onsdage og lørdage. Prisen er fortsat 40 kr pr. Bakke.


I dag, torsdag, har vi plukket årets første ærter. De smager selvfølgelig ligeså fantastisk som vores jordbær. Glæd Jer til snart at finde dem, hvor I også køber vores jordbær.