Vi åbner snart

29/5 2020

Kære Jordbærelskere

 

På Holtgaard er jordbærsæsonen 2020 nu så småt gået i gang. Vores tidlige jordbærsort ’Flair’ er begyndt at modne i det skønne vejr. Hver morgen sørger vores friske plukkere for, at de fineste økologiske jordbær nænsomt bliver plukket og pakket til heldige lokale forretninger. I øjeblikket leverer vi til Gylling Dagli’brugs, Ørting Handelsplads, Anne’s Frokost og Sandwich samt Kvickly i Odder.

Mængderne af bær er stadig små, så derfor går der endnu tid før vi åbner egen gårdbutik og selvpluk. Vi forventer at gårdbutikken åbner lørdag d. 13/6. Hold godt øje med Holtgaard Økologiske Gårdbutik på Facebook, vores hjemmeside www.holtgaard.dk, samt holtgaard.dk på Instagram.

Vi glæder os til at dele vores lækre økologiske jordbær med Jer igen i år.