Vi fortsætter med selvpluk af jordbær lidt endnu

Book en tid via vores hjemmeside

Kære alle

På billedet ses de meget flotte og velsmagende økologiske jordbær af sorten ‘Pandora’, som vi nu er begyndt at plukke og sælge i gårdbutikken. I øvrigt er det ligeledes muligt at købe sorterne ‘Sonata’ og ‘Florence’. Prisen for de fine bær er 35 kr. pr. Bakke (500g).


Det er stadig muligt at booke tid til selvpluk via vores hjemmeside www.holtgaard.dk.

Den kommende weekend (lørdag d. 23. og søndag d. 24.) er der kun begrænsede ledige tider, da mange allerede har booket. I forhold til uge 26 kan vi nu meddele, at der fortsat er mulighed for selvpluk. Vi vurderer, at Sonata kun holder lidt endnu, hvorefter sorterne Florence og Pandora tager over. Så, ønsker du at plukke Sonata, bør du ikke tøve med at besøge Holtgaard i løbet af uge 25 eller begyndelsen af uge 26.

Husk at medbringe praktisk fodtøj og gerne en regnjakke, da vejret i øjeblikket er meget omskifteligt. Vores ærter er nu mere eller mindre ødelagte af bladlus og det vedvarende tørre vejr, så selvpluk af ærter er meget begrænset resten af sæsonen. Prisen for selvpluk er 36 kr. pr. kg.


Vi tager stadig gerne imod bestillinger af frysebær. Bestilles der inden kl 18, kan de afhentes dagen efter mellem kl. 10-18. Skriv en mail til holtgaard@post.tele.dk eller skriv en besked på facebook, så modtager du svar tilbage, så snart vi har godkendt bestillingen.

Oplys mængde og ønsket afhentningstidspunkt i bestillingen. Prisen for 1 kasse med 10 bakker (5kg) er 200 kr.


Til dem af Jer som ønsker at nyde vores økologiske jordbær, men ikke har mulighed for at komme i vores gårdbutik, får I her en liste over salgssteder, vi leverer til: Gylling Dagli’ brugs, Ørting Handelsplads, Anne’s Sandwich, Kvickly Odder, Paradiset Gårdbutik, SuperBrugsen i Malling, Mårslet og Skåde. Desuden leverer vi onsdag og lørdag til Radissen v/Svend på Ingerslev Boulevard i Århus samt Ren Kost i Jægergårdsgade og Farmshop ved Egå.